På knallert
Frihed på to hjul – ligesom i de unge dage
Jeg prøvede i 2024 en knallerttur på Puch Maxi med Puch Tours i Jægerspris. Altså, jeg følte mig som 16 årig igen, og det var en helt fantastisk oplevelse, som jeg på det varmeste kan anbefale! Lejede en Puch Maxi for en dag, færgebillet til Orø var med i prisen – og så var vi heldige med vejret.
Siden prøvede jeg det (nu flere gange!) i Thyborøn med Maxi Tours – her kan man komme på en guidet knap to timers tur til æ haw og æ havn. Der bliver givet fuld bundgas, og turen sluttes med værtshusbesøg, hvor der trakteres med ”dabs og pils” (tørret og saltet ising). Jeg hørte om det første gang i TV2 programmet ”Sæt Pris på Danmark” (sæson 5, afsnit 2, Vestkysten).
Kunne tænke mig min egen Puch Maxi, som i de unge år – men prislejet ligger nu om stunder på Den Blå Avis på mellem 12.000 og 25.000 kr. Så det er fint at kunne leje – og lege…